Jeg vil have en pige – planlægger en familie på Cypern

Min mand, Liam, og jeg havde altid planlagt at få tre børn. To drenge og en pige var en perfekt idé om en perfekt familie. Vi havde kendt hinanden i ganske lang tid før vi blev gift; jeg var i slutningen af 30 'erne og Liam i midten af 40′ erne. Jeg blev gravid med vores første søn Aaron, og tre år senere blev Lucas født. Det var altid vores plan at prøve på den tredje, uanset hvordan, og uanset omstændighederne, og fordi vores to første var blevet omhyggeligt planlagt, så vi ingen grund til at tro, at vores tredje, vores dyrebare pige, ville være anderledes. Vi forsøgte forgæves i omkring to år, før vi indså, at vi måske havde ladet det hele ligge for sent. Liam kunne se, at jeg blev ulykkelig, at jeg ikke var klar til at opgive vores drømme. Hans egen skuffelse gjorde ham også ulykkelig, og vi var begyndt at være lidt mere fjerne med hinanden, lidt mindre villige til at dele, hvordan vi følte. Vi havde begge så desperat ønsket at give mere til vores familie. Til sidst besluttede vi at besøge en fertilitetsspecialist for at finde ud af, hvad vi var oppe imod. I betragtning af vores alder, var jeg i midten af 40 'erne og ham hans 50′ ere, og det faktum, at vi havde svært ved at forestille sig, de læger, vi talte med foreslog et batteri af tests, så vi kunne have en fyldigere billede. Liams greve, motilitet og morfologi kom tilbage så godt. Resultaterne af min AMH, på den anden side, foreslog stærkt en reduceret ovariereserve, og resultaterne fra min ultralyd Antal antrale follikler alle, men bekræftede dette. Vi flyttede til et kursus af FSH, og som du ved, de endeløse aftaler, men i sidste ende de endeløse skuffelser og frustrationer.

Beslutningen var klar. Det var aldrig til diskussion. Ægdonation var vejen frem.

Vi lavede en masse forskning online og indså to ting: For det første ville hele processen blive behandlet bedst med hjælp fra et formidlende agentur, der var bare for meget at organisere. Og den anden ting, noget vi ikke havde indset før, var, at vi kunne opfylde vores drøm om at have en pige. Et problem er imidlertid, at man i Det Forenede Kongerige begrænser udvælgelsen af embryoets køn, medmindre der er reelle lægelige årsager, f.eks. medicinske forhold, der videregives til enten kun piger eller drenge, er det ulovligt at vælge køn. Det forstod jeg udmærket, for nogle kulturer er det at foretrække at have en dreng, men det var slet ikke vores sag. Hver gang vi diskuterede spørgsmålet, uanset om det var med venner, vores forældre eller endda sundhedspersonale, blev vi begge overladt til følelsen af at blive dømt for vores beslutninger. Mange mente, at det, vi ønskede, var forkert. Det kom til det punkt, hvor vi undgået alle samtaler om emnet, selv mellem os selv. Det betyder ikke, at vi havde opgivet vores drømme, men vi følte snarere, at andre mennesker ikke ønskede at dele vores lykke. Så vi tog det online. Vi tiltrådte et par programmer og fora, læse en masse anmeldelser, og anmodede om et ton af detaljer fra klinikker, men det var eggdonationfriens.com der syntes at forstå vores problemer mere end nogen anden.

Konsulenteksperten der var lydhør over for vores situation og sendte os gennem oplysninger om klinikker i Cypern, Rusland, Ukraine, hvor der er færre restriktioner på sexvalg end i Det Forenede Kongerige.

Gennem hele processen gjorde vi vores bedste for at inddrage drengene i alle beslutninger og planlægning. Vi havde altid ønsket, som familie, at være inkluderende, og at sikre, men vi holdt ingen hemmeligheder, sikre, at alle var komfortable med alle de beslutninger, vi tog, især med noget så vigtigt som dette. Så vi besluttede at gøre hele processen til en familieferie, to uger i solen, mig, Liam, Lucas og Aaron, gennem alt sammen. Det var en af grundene til, at vi valgte Cypern, men at tale med folk fra klinikken følte vi bare, at det var en god pasform. Vi undersøgte succesrater, kvaliteten af pleje, og erfaring og ekspertise og uddannelse af alle læger. Vi havde læst alle anmeldelser, vi så de vidneudsagn videoer, og talte længe via telefon og Skype til læger og sygeplejersker i Nicosia. Derudover kontaktede vi det dedikerede sundhedsfremmeudvalg der, og vi var i stand til at tjekke alle referencer og godkendelser af klinikken, som vi havde valgt. Prisen var ikke rigtig en faktor for os, og vi havde ingen reel idé om, hvad de endelige omkostninger ville være, så når prisen på €7000 blev citeret, vi var temmelig overrasket, vi havde troet, at det ville være meget mere. Prisen omfattede alle diagnostik, alle test og alle procedurer. Det omfattede naturligvis ikke udgifterne til at få familien derhen, hotellet og alle de udgifter. Vi traf beslutningen om at gå videre, og klinikken var i stand til at foreslå en dato og organisere medicin for mig at være i stand til at synkronisere min cyklus med vores forventede dato for ankomsten til Cypern. Vi var i stand til at vælge donor, og fik at vide, at der var seks æg klar og venter på vores ankomst. Der var yderligere tests for Liam, på en lokal fertilitetsklinik, hvor det blev bestemt, at kun 38% af hans sæd var „X”, med andre ord kvindelige producerer. Igen var det tilbage til de daglige injektioner, denne gang med en højere garanti for at nå vores mål. Vi tog det korte fly til Cypern, booket ind på hotellet. Dagen efter forlod vi drengene med hotellets barnepige service, og tog en taxa til klinikken. Flere tests viste, at vi kunne fortsætte så hurtigt som muligt. Prøver blev taget, screenet, sorteret og derefter dobbelttjekket. Af de seks æg resulterede to levedygtige embryoner. Præimplantationsgenetisk profilering viste, at et embryo er hankøn og hunkøn. Naturligvis var vi glade, men vi vidste, at vi var langt fra et bestemt resultat. Fosteret blev implanteret næste dag, og hele processen havde taget mindre end en uge, en uge til at forvandle vores liv. Derudover havde vi stadig over en uges ferie tilbage. Drengene var glade for at finde, at de kunne have en lillesøster snart, langt mere begejstret af dagene på stranden med deres nye venner fra hotelbørnenes program. Så meget for en familieferie! Det gav Liam og jeg en masse tid sammen til at genskabe forbindelsen og planlægge en mere sikker fremtid. 10 dage senere, dagen før vi skulle flyve hjem, tog vi tilbage til klinikken, denne gang trak vi drengene væk fra stranden, for at få en foreløbig graviditetstest. Det var positivt. Vores lille pige var en realitet. Ni måneder senere blev Leiah, vores kæreste datter født, så længtes efter, og så højt elsket. For os alle, mærkeligt nok, føler mere end en kulmination af alle vores drømme og planer. Det føles som en ny start, et nyt liv og en ny vitalitet i vores familie.